Nick Hækkerup overtager posten som justitsminister

Det bliver Nick Hækkerup (S), der får titlen som justitsminister i den kommende regering. Han afløser dermed den konservative Søren Pape Poulsen.

Den nye justitsminister er uddannet jurist og startede sin politiske karriere som medlem af byrådet i Hillerød, hvor han senere blev valgt til borgmester.

Desuden har han flere ministerposer bag sig, hvor han senest var minister for sundhed og forebyggelse fra februar 2014 til juni 2015. Tidligere var han handels- og europaminister og forsvarsminister.

Danmarks nye justitsminister, Nick Hækkerup fremhæver, at han vil lytte og samarbejde med interessenter og organisationer.

– Dem vil jeg gøre mit yderste for at lytte til for at fornemme og forstå. For vores politiske løsninger bliver bedst, hvis vi, der skal vedtage det i sidste ende, har lyttet efter, siger han.

Han er selv uddannet jurist og glæder sig til at samarbejde med de “dygtige jurister” i ministeriet. Kunne han selv vælge, ville han allerhelst være justitsminister, så derfor glæder han sig til at tiltræde.

Læs nærmere på:

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar