Kriminalforsorgen lukker for besøg til indsatte og udgang grundet coronavirus

For at begrænse risikoen for smittespredning i fængsler og arrester kan indsatte med virkning fra den 18. marts kl. 10.00 indtil videre ikke få besøg. Alle besøgstilladelser er tilbagekaldt, og besøgende, der møder op til et besøg, vil blive afvist af personalet.

Der gælder særlige regler for besøg af advokater og præster.

Derudover tilbagekaldes alle tilladelser til udgang. Udgang tillades kun, hvis der er tale om ganske særlige omstændigheder.

Hvis du som besøgende er i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med en indsat, kan du henvende dig telefonisk til fængslet, arresten eller pensionen, hvor den indsatte sidder. Du finder kontaktoplysninger på alle kriminalforsorgens institutioner her.

Kriminalforsorgen følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger for at undgå spredning af corona-smitte. Anbefalingerne fremgår af myndighedernes fælles hjemmeside.

Kriminalforsorgen og er i tæt kontakt med sundhedsmyndighederne og vurderer løbende nødvendige foranstaltninger for at begrænse risici for smittespredning i fængsler og arrester.

Kilde: Kriminalforsorgen

Be the first to comment

Leave a Reply