Kriminalforsorgen h...
 
Share:

Kriminalforsorgen handlede »groft uagtsomt«  

  RSS

Birdman
(@birdman)
Medlem Admin
Meldt ind: 2 år siden
Indlæg: 100
16/08/2019 10:07 pm  

Chef fik mere end 800.000 for meget i løn

Justitsministeriet har i en periode på 10 år fra 2008 udbetalt 835.320 kr. for meget i løn til en chef i Kriminalforsorgen. Det skete på trods af, at den pågældende chef tilbage i 2008 gjorde opmærksom på fejlen.

Det fremgår af Rigsrevisionens revision af statens forvaltning i 2018.

Her rettes der en løftet pegefinger mod Kriminalforsorgen, der ifølge Rigsrevisionen har handlet kritisabelt og groft uagtsomt:

»Rigsrevisionen finder, at Kriminalforsorgen har handlet kritisabelt ved ikke at reagere, da chefen gjorde opmærksom på fejlen i 2008. Konsekvensen er, at Kriminalforsorgen har haft en højere lønudgift end nødvendigt, og at pengene er tabt, fordi Kriminalforsorgen har handlet groft uagtsomt,« fremgår det af revisionen.

Det er ifølge Statsrevisorerne »utilfredsstillende.«

Fejlen opstod, da en chef skulle gå fra midlertidig ansættelse til fastansættelse. Her ville Kriminalforsorgen sikre, at lønnen forblev uændret ved overgangen. Derfor fik chefen et udligningstillæg på 8.500 kr. om året.

Men i stedet for, at tillægget blev oprettet i lønsystemet som et årligt tillæg blev det oprettet som en månedligt tillæg. Det betød, at chefens månedsløn steg betragteligt.

En fejl, som chefen, ifølge revisionen, gjorde opmærksom på i december 2008. Det reagerede Kriminalforsorgen ikke på.

Læs nærmere om sagen på: Jyllands-Posten


En pris