Fængselspræst fyret...
 
Share:

Fængselspræst fyret for kæresteagtigt forhold til indsat  

  RSS

Birdman
(@birdman)
Medlem Admin
Meldt ind: 2 år siden
Indlæg: 100
03/12/2018 6:29 pm  

Et forhold til en indsat i et af landets fængsler kostede sidste år en fængselspræst jobbet.

Det viser en oversigt over afgjorte disciplinærsager mod medarbejdere i Kriminalforsorgen i 2017.

Præsten havde ifølge opgørelsen "et kærestelignende forhold til en indsat".

Samtidig overtrådte præsten sin tavshedspligt "ved at havde videregivet fortrolige oplysninger til den indsatte om, at fængslet havde en opfattelse af, at den indsatte solgte hash."

Som konsekvens blev præsten bortvist.

Men præsten er ikke den eneste, der har haft problemer med at holde sig på den rigtige side af loven.

65 gange har Kriminalforsorgen sat punktum i en disciplinærsag mod medarbejdere i danske fængsler. Seks af de afsluttede sager handler om ting begået uden for tjeneste.

Antallet er en stigning fra både 2016 og 2015.

I en af sagerne tog en fængselsbetjent ved en fejl nøglerne til fængslet med hjem. Nøglerne blev efterladt i bilen, hvor de blev stjålet fra.

Ved et forhør erkendte betjenten, at vedkommende var kommet i tanke om, at nøglerne lå i bilen, men undlod at gå ud efter dem. Det udløste en bøde på en 25.-del af månedslønnen.

Et mere alvorligt brud på reglerne skete, da en medarbejder gav to breve videre til en indsat på en særlig sikret afdeling i et lukket fængsel uden om fængslets brevkontrol.

Et af brevene var fra en anden indsat på den sikrede afdeling.

Medarbejderen blev afskediget.

Flere sager handler om, at fængselsbetjente er faldet i søvn i løbet af deres vagter. Nogen har sovet på en hospitalsvagt, mens en anden tog en lur, da vedkommende skulle holde øje med fire indsatte, der dyrkede sport i en hal.

Læs nærmere på: Kristeligt Dagblad


En pris
Birdman
(@birdman)
Medlem Admin
Meldt ind: 2 år siden
Indlæg: 100
03/12/2018 6:33 pm  

En oversigt over de afgjorte disciplinærsager kan læses her:


SvarEn pris