Coronastrejke i Ves...
 
Share:
Share
Notifications
Clear all

Coronastrejke i Vestre Fængsel  

  RSS

Birdman
(@birdman)
Medlem Admin
Meldt ind: 3 år siden
Indlæg: 136
21. marts 2020 5:28  

35 fanger strejkede onsdag aften på Vestre Fængsel på grund af forringede besøgsmuligheder under coronapandemien.

Ved 16.30-tiden nægtede de 35 indsatte at gå fra gårdtur og blev ifølge Ekstra Bladets oplysninger i gården til klokken 23.15, hvor de med magt blev ført tilbage til cellerne. 

 'Kriminalforsorgen kan bekræfte, at der i Vestre Fængsel har været et par episoder under afvikling af gårdtur, hvor de indsatte ikke har villet forlade gårdtursarealet og returnere til belægsafdelingerne. Ved den ene episode har personalet ført en mindre del af de indsatte tilbage med magt', skriver kriminalforsorgen.

Ekstra Bladet erfarer, at strejken skyldtes, at de indsatte på grund af coronapandemien har fået frataget muligheden for besøg af venner og familie i 14 dage. Dermed er det kun politi og advokater, der må komme ind i fængslerne. 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der i øjeblikket en håndfuld fanger på Vestre Fængsel, der er isolerede på grund af mistanke om coronasmitte, men Kriminalforsorgen kan hverken be- eller afkræfte, hvorvidt der er konstateret fanger med coronavirus:

'Der testes generelt ikke ved symptomer på smitte med coronavirus i det danske samfund. Kriminalforsorgen arbejder imidlertid efter et forsigtighedsprincip, hvor selv mindre smitteindikationer kan medføre, at indsatte udelukkes fra fælleskab for at begrænse risici for smittespredning', skriver kriminalforsorgen. 

Læs nærmere om sagen og udviklingen på: Ekstra Bladet


Citere