Personalet i fransk...
 
Share:

Personalet i franske fængsler beskyldes for at lukke øjnene, når deres kolleger overfalder fanger  

  RSS

Birdman
(@birdman)
Medlem Admin
Meldt ind: 3 år siden
Indlæg: 112
5. juni 2019 20:58  

Jean-Pierre Grandin var tæt på at have afsonet en fængselsstraf på 10 år, da han efter et skænderi med en vagt blev passet op af tre fængselsbetjente, der gav ham en omgang tørre tæsk.

»En af dem gav mig en lussing, så jeg i dag er 100 pct. døv på mit venstre øre. Så det er en vittighed at påstå, at de er der for at beskytte de indsatte,« fastslår Grandin over for radiostationen Europe 1 og tilføjer, at han to år efter at have klaget stadig ikke har fået noget svar.

Straffeaktioner som ovennævnte sker alt for ofte i franske fængsler, og de skyldige betjente straffes alt for sjældent, fastslår en ny rapport fra den franske afdeling af en international overvågningsorganisation for fængsler, OIP, der mandag skabte overskrifter i franske medier.

Frankrig ombudsmand for menneskerettigheder har i løbet af 2018 modtaget 250 klager over fængselsbetjente, hvoraf 6 af 10 handler om vold. Og i løbet af de seneste to år har OIP optalt 190 tilfælde af vold mod fanger.

Det er sjældent de stærkeste og mest magtfulde fanger, det går ud over. De mest udsatte er svage fanger, typisk dømte for seksualforbrydelser, eller udlændinge, der ikke taler fransk.

»I fængslet hersker den stærkestes ret. Vi overfalder ikke en fange, som er farlig. Ham forsøger vi at alliere os med. Det er meget lettere at straffe en fange, som ikke har nogen magt, når han bliver ophidset,« erkender en anonym fængselsbetjent i rapporten.

Fængselsbetjentenes fagforeninger er utilfredse med rapporten. De peger på, at volden begås af et fåtal af betjente, og de anser rapporten som endnu et angreb på de ansatte i et vanskeligt fag, der er vant til at blive set ned på.

Læs nærmere om tilstandende i Frankrig her: Chokrapport om vold i franske fængsler (JP)


Citere