For mange dømte får...
 
Share:

For mange dømte får samfundstjeneste  

  RSS

Birdman
(@birdman)
Medlem Admin
Meldt ind: 3 år siden
Indlæg: 112
29. januar 2019 8:44  

Stadig flere gerningsmænd idømmes samfundstjeneste som en del af straffen, men det er gået for vidt, mener politisk flertal, der vil begrænse mulighed for samfundstjeneste til voldsdømte. Det strider mod ens retsfølelse, at man som offer risikerer at møde sin gerningsmand, lyder det fra forening for voldsofre.

Landets kirker, genbrugsbutikker og plejehjem kan se frem til, at der bliver længere mellem dømte kriminelle, der udfører samfundstjeneste i netop deres institution.

Regeringen har nemlig flertal for et lovforslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste for voldsdømte.

Tal fra Kriminalforsorgen viser ellers, at brugen af samfundstjeneste er steget med en fjerdedel på 10 år. I 2017 blev 4355 idømt samfundstjeneste som en del af deres straf. Men stigningen skyldes særligt, at flere voldsdømte idømmes samfundstjeneste, og den udvikling er regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kritiske over for.

”For mig at se er der sket et skred i den måde, samfundstjeneste er blevet brugt på. For eksempel er det også blevet brugt i hårdere voldssager,” siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen.

Brugen af samfundstjeneste i voldssager er steget med 38 procent fra 2007 til 2017, viser tal fra Kriminalforsorgen. Tal fra Danmarks Statistik bekræfter ligeledes, at brugen af samfundstjeneste har været en del af straffen ved ubetingede domme og i sager om grov vold. På 10 år er der således i næsten 1000 sager om delvist betinget eller betinget fængsel for grov vold også blevet idømt samfundstjeneste, viser tal fra Danmarks Statistik.

”Det har aldrig været meningen, at personfarlig kriminalitet skulle straffes så mildt, at man kunne møde sin gerningsmanden på gaden kort efter,” siger Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen, som støtter regeringens forslag, selvom at det var under Socialdemokratiets regeringstid i 2014, at der blev åbnet for i højere grad at idømme samfundstjeneste.

”Domstolene har taget sagen lidt i egen hånd og selv tolket, at personfarlig kriminalitet kan være glimrende at straffe med samfundstjeneste,” siger Trine Bramsen.

Hos Den Danske Dommerforening kan formand Mikael Sjöberg dog ikke genkende Socialdemokratiets påstand om, at domstolene er gået for vidt i forhold til at idømme samfundstjeneste.

”Vi mener ikke, at vi er gået videre, end hvad der var dækning for i forarbejderne til loven fra 2014, og så må lovgiver jo ændre loven eller Anklagemyndigheden anke med påstand om ubetinget straf,” siger Mikael Sjöberg.

Domstolene vil med regeringens lovforslag, der netop er sendt i høring, stadig kunne idømme samfundstjeneste i mildere voldssager, og det er ikke nødvendigvis positivt set fra ofrenes side, siger Henrik Munkholm, sekretariatsleder i foreningen Hjælp Voldsofre.

”Grundlæggende er ofrene ikke så fokuserede på, hvilken og hvor lang en straf, gerningsmanden får. Men det er klart, at det kan stride imod ens retsfølelse, hvis man kan se ens gerningsmand i byen eller på arbejdspladsen, førende et normalt liv, mens man selv skal slås med følgerne resten af sit liv. Det kan være krænkende og forårsage en følelse af bitterhed,” siger Henrik Munkholm, som understreger, at det for ofrene er vigtigst at få hjælp til at komme videre efter et overfald.

Hos Kriminalforsorgen oplyser man, at man ikke tager hensyn til, hvor ofret bor, når det skal vurderes, hvor en gerningsmand skal udføre samfundstjeneste. Kun i de sager, hvor der er et polititilhold, har Kriminalforsorgen mulighed for at tage hensyn til den geografiske afstand mellem offer og gerningsmand. Det er et problem, siger Peter Kofod Poulsen (DF).

”Jeg mener ikke, at offer og gerningsmand skal kunne møde hinanden på daglig basis. Det er ikke ordentligt over for ofret,” siger Peter Kofod Poulsen, som vil tage sagen op med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen mener dog ikke, at der vil være et problem, når det aktuelle lovforslag er gået igennem.

”Spørgsmålet er, om det ikke er det, vi klarer med det konkrete lovforslag. Her afskærer vi netop muligheden for samfundstjeneste i grove voldssager, og så er der selvfølgelig de mildere sager med førstegangsforbrydere, hvor der er en risiko for, at ham, der har fået en lussing, skal møde sin voldsmand på gaden. Men jeg tror, at det vil være sjældent, at de render ind i hinanden,” siger Preben Bang Henriksen.

Kilde: Kristeligt Dagblad


Citere