Fængsel melder fængselsbetjent til politiet

En fængselsbetjent på Enner Mark Fængsel er i denne uge blevet meldt til politiet for ulovlig magtanvendelse.

Ifølge Horsens Folkeblads oplysninger er der tale om en ansat, der er gået over grænsen og har brugt ulovlig fysisk magt over for en indsat.

Vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi, bekræfter, at politiet har modtaget en anmeldelse.

– Anmeldelsen omhandler magtanvendelse, og det er vi nu ved at undersøge. Der er tale om en episode, der har fundet sted i april, fortæller Lars Peter Madsen.

Det er Enner Mark Fængsel selv, der har indgivet politianmeldelsen mod en af sine ansatte, oplyser politiet.

Det bekræfter institutionschef på Enner Mark Fængsel, Annette Bækgaard. Hun fortæller, at anmeldelsen er blevet indgivet til politiet i denne uge.

Læs nærmere om sagen på:

 

 

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar