Kriminalforsorgen inddrager alle Playstations fra fængslerne

Playstations inddrages
Kriminalforsorgen inddrager alle Playstations fra fængslerne. Fanger har let ved at gemme ulovligt materiale på spillekonsoller, argumenterer Kriminalforsorgen.

For mange indsatte i de danske fængsler handler det om at få tiden til at gå. Det bliver nu en smule sværere. Kriminalforsorgen har nemlig besluttet at inddrage spillekonsoller i samtlige arrester.

Det sker efter fundet af radikaliseret materiale på fire spillekonsoller i Nyborg Statsfængsel i april.

Dengang indsamlede kriminalforsorgen over 300 konsoller fra de af landets lukkede fængsler, som har de højeste sikkerhedsklasser. Men fra den 7. juli er det altså helt slut med konsollerne i samtlige af landets lukkede arrester.

Det siger kriminalforsorgens sikkerhedschef, Lars Rau Brysting.

– Vores tekniske undersøgelser af udstyret har vist, at de hidtil anvendte spillekonsoller efter vores vurdering ikke kan sikres tilstrækkeligt. Derfor fjerner vi dem nu også fra arresterne i den laveste sikkerhedsklasse og dermed helt fra den lukkede sektor.

– Der kan gemmes materiale på konsollerne, og personalet har ikke mulighed for at visitere dem ordentligt, siger Lars Rau Brysting.

Læs nærmere på: DR Nyheder

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar