Flere får nej til prøveløsladelse

Langt færre indsatte i de dansker fængsler bliver prøveløsladt. Det viser nye tal fra Kriminalforsorgen.

I 2017 fik 35 procent af de indsatte, der ansøgte om at blive prøveløsladt efter at have siddet to tredjedele af deres straf, afslag.

Det er det højeste tal nogensinde, og tallet er steget stødt de seneste år.

Men i Danmark er det en vigtig del af vores strafferetssystem, at kriminelle i udgangspunktet har ret til prøveløsladelse, og hvis mere end hver tredje får afslag, så er princippet reelt ikke gældende længere.

Det mener Peter Scharff Smith, professor ved kriminologisk institut på Oslo Universitet og forfatter til flere bøger om det danske fængselssystem.

– Noget af det mest problematiske ved at have fængsler og frihedsstraf er, hvordan vi får folk ud igen på en ordentlig måde.

-Prøveløsladelse er en form for gradvis overgang fra fængsel til frihed, og det er meningen, at det skal være normen. Alternativet er, at vi løslader folk direkte til gaden uden fortsat opsyn fra Kriminalforsorgen, siger Peter Scharff Smith.

“Vi ødelægger noget, vi er gode til”

Han mener, at prøveløsladelser er en væsentlig faktor, når det kommer til at forhindre ny kriminalitet.

– Vi risikerer at ødelægge noget, vi er gode til, hvis vi ikke passer på, og det er at drive fængsler på en nogenlunde velfungerende måde, siger Peter Scharff Smith.

– En mulig konsekvens af at løslade uden opsyn og støtte fra Kriminalforsorgen er, at i stedet for at være kriminalitetsforebyggende så bliver de her institutioner det modsatte.

Hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater advarer formand Kristian Mølgaard også imod tendensen med, at færre bliver prøveløsladt. For så er det reelt Kriminalforsorgen, der bestemmer straffens længden, påpeger han.

– Det betyder jo, at der er sket en ændring, som dommerne ikke har indflydelse på. Og hvis dommerne sidder og dømmer ud fra en forventning om, at løsladelsesprocenten er den samme, så har man fået en forhøjet samlet straf, siger Kristian Mølgaard.

Skærpelser efter terrorangreb

Fra 2005-2015 lå afslagsprocenten for prøveløsladelser efter 2/3 af straffen på mellem 21 og 27 procent.

Efter terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i 2015 blev reglerne for prøveløsladelse skærpet, fordi gerningsmanden Omar El-Hussein begik ny kriminalitet under en af sine prøveløsladelser.

Og i 2016 trådte nye, strammere regler for forbud mod mobiltelefoner i kraft, som også har haft indflydelse på antallet af afslag.

Men i Kriminalforsorgen kan man ikke forklare hele stigningen i antallet af afslag på prøveløsladelser.

– Forklaringen er ikke entydig. Der har været nogle skærpelser undervejs, og de er selvfølgelig medvirkende til, at afslagsprocenten stiger, siger Gitte Møller Larsen, chef for klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen.

Færre rockere og bandemedlemmer prøveløslades

Hun understreger, at alle, der afsoner en uproblematisk forløb, stadig får lov til at blive prøveløsladt.

– Kriminalforsorgens opgave er at foretage en vurdering af, om en indsat kan blive prøveløsladt og vurdere, om det er tilrådeligt.

– Hvis der har været disciplinære forhold under afsoningen, eksempelvis overtrædelse af mobilforbuddet, kan det tale i retningen af, at vi tror ikke på, at den indsatte kan prøveløslades uden at begå ny kriminalitet, siger Gitte Møller Larsen.

Især for rockere og bandemedlemmer er det blevet markant sværere at blive prøveløsladt de senere år, blandt andet fordi de alene kan få afslag, hvis de er en del af en verserende konflikt.

Men heller ikke dette er skyld i den generelle stigning i samlet antal afslag, da rockere og bandemedlemmer kun udgør tre procent af det samlede antal sager.

Kilde: DR Nyheder

1 kommentar

  1. Fængselsforbundet: Færre prøveløsladelser gør os ikke til et bedre land – tværtimod.
    Fald i antallet af prøveløsladelser er dårligt nyt for Danmark, mener Fængselsforbundet.

    I 2017 fik 35 procent af de indsatte, der ansøgte om at blive prøveløsladt efter at have siddet to tredjedele af deres straf, afslag.

    Og det bekymrer Fængselsforbundet, der repræsenterer de ansatte i fængslerne.

    Hvis man fratager indsattes mulighed for at komme ud på prøveløsladelse, går det ud over resocialiseringen, altså overgangen fra indsat til løsladt, siger formand Kim Østerbye fra Fængselsforbundet.

    Hvis man fratager de indsatte muligheden for at blive prøveløsladt, hjælper man dem ikke til at begå mindre kriminalitet i fremtiden, lyder vurderingen fra Kim Østerbye.

    Han understreger, at det er ikke en humanistisk kalkuleret afvejning. Det er derimod retspraksis også fra domstolene, at man dømmer med udgangspunkt i straffelovens paragraf 38 om prøveløsladelse.

    Fra 2005-2015 lå afslagsprocenten for prøveløsladelser efter 2/3 af straffen på mellem 21 og 27 procent, mod 35 procent i den seneste opgørelse.

    Læs nærmere på: DR Nyheder

Skriv et svar