Bander stiller nye krav til Kriminalforsorgen

I de kommende fire år sætter Kriminalforsorgen særligt ind over for bandemedlemmer – både for at øge sikkerheden i fængslerne og for at få flere bandemedlemmer til at vælge en exit-ordning.

Magasinet med Kriminalforsorgens udviklingsplan for årene 2018-2021 er på gaden. Hver onsdag udgiver vi her på hjemmesiden en artikel fra magasinet. I dag omhandler det placering af bandemedlemmer.

Status 30. JANUAR: Hells Angels og Bandidos er ikke i konflikt for tiden. Men Satudarah var i konflikt med Bandidos for nylig, og LTF kan ikke være sammen med nogen af de andre.

Det er den slags viden, man skal have om de store bander og cirka 25 andre grupperinger, for at få en bandeafdeling til at fungere. Et større puslespil skal lægges for at sikre, at indsatte med bandebaggrund ikke kommer på afdeling med nogen, de er i konflikt med.

”Vi er helt afhængige af den information, vi får fra andre dele af Kriminalforsorgen før indsættelsen,” siger Dion Christensen, der er enhedschef for afdeling D på Enner Mark Fængsel, en afdeling for HA’ere og Bandidos-medlemmer.

”Bandemedlemmer udgør jo omkring halvdelen af de indsatte her, og vi skal have dem ind på den rigtige afdeling.”

Enner Mark Fængsel er nyt og har høj sikkerhed og moderne indretning og udstyr. Fængslet er opdelt i flere enheder, og de kan underopdeles helt ned til grupper på seks indsatte, hvis det er nødvendigt. I Storstrøm Fængsel bliver gruppestørrelsen helt ned til fire.

”Det er rigtig vigtigt, at vi ude i systemet bliver bedre og hurtigere til at samle viden om de indsatte og sikkerhedsklassificere dem, så vi kan få dem det rigtige sted hen i en fart. Er de indsatte banderelaterede, skal vi f.eks. have dem her til Enner Mark eller til et af de andre fængsler, der er indrettet til det, og hvor personalet er vant til at håndtere de problematiske indsatte,” siger Dion Christensen.

Fængslet har gode erfaringer med at opdele de indsatte i små grupper, den såkaldte sektionering. Det nedbryder hierarkierne fra banderne udenfor og gør det samtidig nemmere at opbygge relationer til den enkelte indsatte.

”Jo mindre grupper, jo lettere er det at opbygge et godt forhold uden gruppepres,” siger Dion Christensen. ”Så forsøger vi at motivere dem til at gå ind i exit-forløb, så de kan komme fri af bandemiljøet efter løsladelsen.”

Erfaringerne er gode, synes han, selv om det er svært at kende resultaterne præcist:

”Jeg synes, det går den rigtige vej, selvfølgelig mere med nogle end andre. Exit-arbejdet er åbenlyst det rigtige til at få folk videre til et liv uden kriminalitet.”

Kilde: Kriminalforsorgen

1 kommentar

  1. Udviklingsplanen beskriver i ord og billeder de mange projekter, Kriminalforsorgen skal føre ud i livet i perioden 2018-2021.

    Den 28. november 2017 indgik regeringspartierne (Venstre, Konservative og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en ny flerårsaftale om Kriminalforsorgen.

    Flerårsaftalen fastlægger rammerne for udviklingen af Kriminalforsorgen i perioden 2018-2021 og er en del af finansloven.

    I denne publikation fortæller vi om de mange projekter, som aftalen rummer. De falder i en række temaer, og under hvert tema har vi udvalgt en eller to cases. Bagest i publikationen finder du det samlede overblik over udviklingsprojekterne.

    Link:
    Udviklingsplanen 2018-2021

Skriv et svar