Nyt knivoverfald på fængselsbetjent

En fængselsbetjent har idag været udsat for et overfald med en kniv. Det sker få dage efter et lignende angreb.

Knivangrebet i dag fandt sted på Politigårdens Fængsel i København ved frokosttid. Her blev en indsat set med en smørkniv i hånden på vej i bad, hvorefter situationen udviklede sig dramatisk.

Da en fængselsbetjent spurgte, om kniven skulle med i bad for sjov, angreb fangen pludselig. Overfaldet blev forsøgt afværget, men fængselsbetjenten pådrog sig et stik i brystet.

Scenerne herefter er tumultariske og med ét falder fangen ud over gelænderet på 5.sal. Han lander dog i et sikkerhedsnet. Fangens anfald er dog ikke slut. Efterfølgende truede han med at stikke sig selv i halsen. Men personalet lykkedes med at pacificere ham og efter et kvarter fik de ham overtalt til at aflevere kniven.

Fængselsbetjenten er blevet behandlet på skadestuen, men er uden alvorlige fysiske skader.

Overfaldet sker blot seks dage efter et knivangreb i Vestre Fængsel.

Læs nærmere på:

1 kommentar

  1. Kim Østerbye fortæller, at fangen havde tilladelse til at have kniv og gaffel i sin celle, selv om han sammen med de øvrige 24 fanger i Politigårdens Fængsel i København, ifølge fagforbundsformanden, betragtes som en af landets farligste.

    Fængslet er en arrestafdeling for negativt stærke klienter, hvilket vil sige voldelige eller alvorligt truende fanger. De 25 fanger er underlagt særligt strenge sikkerhedsmæssige restriktioner. Eksempelvis må fangerne kun må have fællesskab med én anden fange, som de skal godkendes til først, fortæller Kim Østerbye.

    “Det er et sted, hvor man sidder forholdsvist midlertidigt. Der er kæder på dørene, og der går altid to fængselsbetjente sammen,” siger Kim Østerbye.

    Læs nærmere på: BT

Skriv et svar