Ny rapport om sammenhæng i klientforløb

Ny rapport fra Kriminalforsorgen ser på, hvordan klienterne oplever institutionsskift og overgangen til et liv i frihed.

Rapporten “Sammenhæng i klientforløb?” viser, hvordan klienterne oplever vejen gennem Kriminalforsorgen. Den er bygget på Kriminalforsorgens brugerundersøgelse, der blev lavet i slutningen af 2015, hvor klienter i fængsler, arresthuse, pensioner og i tilsyn blev spurgt om, hvordan de oplever vejen gennem Kriminalforsorgen.

Med til et sammenhængende klientforløb hører, at klienterne f.eks. ikke skal fortælle hele deres livshistorie, hver gang de møder en ny sagsbehandler i Kriminalforsorgen. Det er ikke kun opslidende for klienten. Det er spild af gode kræfter, at flere medarbejdere bruger tid på at indsamle de samme oplysninger.

Sammenhængende klientforløb kan også handle om, at der er et velfungerende samarbejde mellem Kriminalforsorgen og andre myndigheder. Et skræmmescenarie er, at klienten løslades uden, at der er en klar plan i forhold til beskæftigelse eller bolig. Er det med få kroner på lommen og en sofa hos en ven, kan det blive et gensyn med Kriminalforsorgen.

Der mangler en definition
Det er ikke nogen enkel opgave at spørge ind til et sammenhængende klientforløb. Det er et abstrakt begreb, og klienterne kan have forskellige opfattelser af, hvad det dækker over.

Jonas Lindstad fra Kriminalforsorgens Analyse & Evaluering-enhed har stået bag brugerundersøgelserne siden 2013. Han siger, at selvom sammenhængende klientforløb er centralt for Kriminalforsorgens arbejde, er der ikke en entydig definition af begrebet.

Undervejs har han skelet til sundhedsvæsenet og deres arbejde med et sammenhængende patientforløb:

“De har et tilsvarende strategisk fokus, og i regionerne er det blevet en ekstra dimension også at se på patienternes oplevelse af en indlæggelse og ikke kun på, om de er blevet raske,” fortæller han.

Spørgeskemaet til klienterne i brugerundersøgelsen har foruden de traditionelle spørgsmål om dagligdagen været suppleret med spørgsmål, der berører sammenhængende klientforløb. Det er bl.a. spørgsmål om overgangen fra arresthus til fængsel, og spørgsmål om den forestående løsladelsessituation.

Den vanskelige løsladelse
Centerdirektør Annette Esdorf har taget initiativ til, at emnet blev en del af Brugerundersøgelsen i 2015. Hun glæder sig over, at klienternes oplevelse af sammenhæng i klientforløb på en række centrale punkter er positiv, men siger også, at selvom flertallet af prøveløsladte klienter oplever, at Kriminalforsorgen og kommunerne samarbejder, er der plads til forbedring af myndighedssamarbejdet.

“Når en klient bliver prøveløsladt, bør vedkommende opleve, at der er en velforberedt kommunal myndighed klar til at tage imod,” siger Annette Esdorf.

“Kriminalforsorgen har i flere år arbejdet med God Løsladelse, hvis overordnede formål er at forbedre samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. Det bliver derfor interessant at følge klienternes oplevelse af samarbejdet i fremtidige undersøgelser,” siger hun.

Et strategisk fokusområde
Det sammenhængende klientforløb blev i forbindelse med reorganiseringen af Kriminalforsorgen et strategisk fokusområde. Foruden at være centralt for Kriminalforsorgens arbejde er det vigtigt at vide, om klienterne oplever sammenhæng.

Det siger klienterne

  • 86 procent af beboerne på Kriminalforsorgens pensioner oplever, at det har været nemt for dem at fortsætte i beskæftigelse efter overførsel fra afsoning i fængsel.
  • Hovedparten af pensionsbeboerne med mindre end to måneder tilbage af deres ophold, synes Kriminalforsorgen har gjort et godt arbejde forud for deres løsladelse. Kun 12 procent er uenige heri.
  • 83 procent af de prøveløsladte tilsynsklienter synes, at deres sagsbehandler var godt informeret om dem og deres forløb, da de kom i tilsyn.
  • 73 procent af de prøveløsladte tilsynsklienter er enig i udsagnet “Der var en klar plan for min løsladelse”.

Kilde: Kriminalforsorgen

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar