Højesteret finder, at rumænske fængsler er så kummerlige, at rumænske statsborgere undgår udsendelse

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) beklager, at Højesteret onsdag har afvist at lade fire rumænske statsborgere blive udleveret til retsforfølgelse og afsoning i Rumænien.

– Det er et eller andet sted grotesk, at vi har EU-lande, hvor deres egne borgere ikke kan sendes til afsoning. Det holder jo ikke, siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:

– Det vil jeg selvfølgelig tage op med min rumænske kollega. For det er fuldstændig uholdbart.

Højesteret finder, at rumænske fængsler er så kummerlige, at rumænerne undgår udsendelse. Højesteret slår bremsen i, efter at både Justitsministeriet og Østre Landsret tidligere har godkendt udsendelsen.

– Jeg står jo ikke over Højesteret. Når Højesteret har afsagt en kendelse, så er det sådan, det er, siger Søren Pape Poulsen.

De fem højesteretsdommere påpeger i deres afgørelse, at rumænerne kunne risikere at afsone i celler med et personligt rum på to kvadratmeter.

Det strider ifølge Højesteret imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.

Den siger, at “ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf”.

– Jeg erkender, hvad menneskerettighedsdomstolen og Højesteret har sagt, Siger Søren Pape Poulsen.
Læs nærmere på:

2 kommentare

  1. Justitsministeren er i øjeblikket i dialog med sine kolleger i Litauen og Rumænien om at leje fængselspladser i de to lande, og det sætter dommen fra Højesteret ikke en stopper for.

    – Vi vil stadig arbejde videre med fængselspladser, som skal være efter dansk standard. Lav standard, men dansk standard. Og så skal vi have en dialog med min rumænske kollega om, at de må bringe det her i orden, så vi kan sende deres egne borgere hjem til dem.

    Lidt flere links:
    Pape efter udleverings-bremse: ‘Det er helt absurd’ (DR Nyheder)
    Forsvarer efter højesteretsdom: Helt rigtigt ikke at udlevere rumænere (DR Nyheder)

Skriv et svar