Fodlænken kan bryde mønstre

Med en fodlænke kan dømte fortsætte med at fungere i samfundet, samtidig med at de får støtte til at klare deres problemer, og det mindsker ny kriminalitet.

”Fordelen ved fodlænken er, at de dømte beholder deres arbejde, indtægt, bolig og kontakten til deres familie. Samtidig bliver de fulgt tæt af fodlænkeafdelingen og kan få hjælp, hvis de har problemer. Alt sammen noget, vi ved, er med til at holde folk ude af kriminalitet,” siger Tina Engelbrecht Ising, der er chef for resocialisering i Kriminalforsorgen.

Fodlænken, der blev indført i Danmark i 2005, er en afsoningsform, hvor den dømte i stedet for fængsel afsoner i en egnet bolig med en elektronisk sender om anklen. Senderen er i kontakt med en overvågningscentral i Kriminalforsorgen. Fodlænkeordningen er blevet udvidet flere gange, og i dag kan alle, der har en dom på maksimum seks måneders fængsel, søge om at afsone med fodlænke. Derudover har personer, som afsoner en dom i fængsel i dag, også mulighed for at afsone de sidste seks måneder inden løsladelsen med fodlænke, den såkaldte backdoor-ordning.

For at få lov til at afsone med fodlænke skal man opfylde en række krav: Afsoneren skal være i arbejde, under uddannelse, i jobtræning eller aktivering og må ikke indtage alkohol eller euforiserende stoffer, mens han afsoner. Hvis en person med fodlænke ikke overholder aftalerne med Kriminalforsorgen og for eksempel ikke møder på arbejde, skal resten af straffen afsones i fængsel.

Ifølge Tina Engelbrecht Ising har det været en god beslutning, at fodlænkeordningen er blevet udvidet, også selvom målgruppen på den måde er blevet tungere.

Der er lige så mange, der gennemfører fodlænkeafsoningen i dag, og der er ikke flere tilbagefald til kriminalitet, så det tyder på, at ordningen er hensigtsmæssig også med den udvidede målgruppe. Det er samtidig godt, at vi har fået backdoor-ordningen. For personer, der har siddet længe fængslet, kan ”det virkelige liv” i starten virke skræmmende. Men kommer de ud med fodlænke, bliver de fulgt tæt af fodlænkeafdelingen i nogle måneder, og det giver dem en langsommere udslusning,” siger hun.

Struktur og støtte hjælper
Rene Skovgaard, der er socialrådgiver i fodlænkeafdelingen i København, har arbejdet med fodlænke i fem år. Og han har mange gode erfaringer med ordningen. Blandt andet fordi afsonerne kan fortsætte deres tilværelse, men i en skemalagt hverdag. Der bliver lavet et tidsskema for, hvornår de skal være på arbejde, hvornår de må købe ind, og hvornår de skal være hjemme. Og det skal de overholde, ellers går alarmen i gang.

”Det er rigtig godt for mange afsonere, at de får struktur i deres hverdag, samtidig med at de arbejder og ikke må drikke alkohol eller tage stoffer. Vi kommer på uanmeldte kontrolbesøg i deres hjem fra en til tre gange om ugen. Besøgene kan være på alle tider af døgnet, og vi tjekker op med arbejdspladsen en gang om ugen. Det er selvfølgelig en belastning, at afsonerne ikke er herrer over, hvad der sker i deres hjem. Men vi forsøger at tage hensyn, når vi aflægger besøg, så vi for eksempel taler i køkkenet, hvis der er børn hjemme,” siger han.

Ifølge Rene Skovgaard gør de i Kriminalforsorgen også meget ud af at hjælpe folk videre i deres liv. I forbindelse med, at en person bliver erklæret egnet til at afsone med fodlænke, bliver der lavet en plan for, hvad støtte han eller hun har brug for, og den følger de op på undervejs. Og ofte kan de støtte afsoneren på en anden måde end ved almindeligt tilsyn, fordi kontakten er så tæt.

”Mange er glade for vores besøg, fordi de ved, at de kan tale med os om deres problemer. Vi kan henvise dem til misbrugsbehandling, bevilge en mentor, eller bare tale med dem, hvis de er ensomme eller triste. Og en del af dem, der er kommet i jobtræning for at kunne afsone med fodlænke, får arbejde eller en læreplads bagefter. Det er meget tilfredsstillende at arbejde med denne gruppe. Også fordi det viser, at vores indsats nytter,” siger han.

Indstillet på at arbejde med sig selv
Sara Ottesen, der er fængselsbetjent i fodlænkeafdelingen i Odense, har arbejdet med fodlænke siden 2005. Også hun er begejstret for ordningen.

”I takt med at ordningen er blevet udvidet, har vi fået mange forskellige fodlænkeafsonere. Det kan være folk med mange domme bag sig, psykisk sårbare, folk, der aldrig har været i arbejde, eller unge førstegangskriminelle. Og vi har rigtig mange gode forløb, fordi langt de fleste er indstillet på at arbejde med sig selv,” siger hun og fortsætter:

”Man taler så meget om, at det er svært at bryde mønstre. Men det kan vi netop her, hvor vi holder dem i deres eget miljø og samtidig arbejder med deres eventuelle misbrug, adfærd eller andre problemer.”

Men det stiller også store krav til afsonerne at afvikle straffen med fodlænke, fordi de lever i frihed uden reelt at være fri, understreger Sara Ottesen.

”Selvom mange har glæde af en struktureret hverdag, er det også hårdt. Når man afsoner med fodlænke, skal man hele tiden forholde sig til virkeligheden og de mange fristelser. Man skal passe sine aftaler og afstå fra rigtig mange ting såsom at drikke en øl med vennerne fredag aften. Men fodlænken har den kæmpe fordel, at den dømtes liv ikke bliver sat i stå. De bliver tværtimod hjulpet videre. Derfor er det langt lettere for dem at fortsætte en almindelig tilværelse efter afsoningen,” siger hun.

Ifølge resocialiseringschef Tina Engelbrecht Ising har der de seneste år været en bred politisk opbakning til en øget brug af fodlænke. Og den udvikling, regner hun med, vil fortsætte:

”I dag ved vi, at det er bedre at undgå fængsel, hvis det er muligt. Det er en gevinst både for afsonerne og for samfundet, hvis vi kan støtte klienterne i at holde sig fra kriminalitet ved at lade dem bevare gode ting som arbejde og bolig. Og det er det, fodlænken kan, samtidig med at det er billigere end at afsone i fængsel,” siger hun.

Kilde: Kriminalforsorgen

Vær den første til at kommentere

Skriv et svar